Reglerne om rekonstruktion findes i konkursloven og er trådt i kraft 1. april 2011. Samtidig blev reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord ophævet.
Et af hovedformålene med den nye lov var at give regler, der åbner mulighed for videreførelse af virksomheder, som er levedygtige, men som er midlertidigt insolvente.
Når en rekonstruktionsbehandling er indledt, er der kun to mulige afslutninger på rekonstruktionen. Enten gennemføres rekonstruktionen med et indhold af et tvangsakkordelement, og skyldners eksistens bevares, eller skyldner tages under konkursbehandling. En rekonstruktionsbehandling kan altså ikke stoppes/tilbagekaldes, som man kender det fra betalingsstandsning.
Begæringer om rekonstruktion indgives til skifteretten, som beskikker en rekonstruktør, typisk en erhvervsjurist eller advokat, samt en regnskabskyndig tillidsmand. En begæring om rekonstruktion adskiller sig på flere måder fra reglerne om betalingsstandsning, idet en begæring om rekonstruktion kan indgives af såvel en kreditor som af skyldneren selv. Derudover skal en rekonstruktion ifølge konkurslovens § 10 indeholde en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse.
Virkninger af rekonstruktion:
Skyldneren kan stadig disponere – f.eks. sælge varer, betale nødvendige, nye regninger og indgå aftaler – men større dispositioner (efter en konkret vurdering) kan kun foretages med rekonstruktørens samtykke. (For selskaber: Såfremt der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for kreditorerne, kan skifteretten bestemme, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden).
Kreditorerne får løbende underretning fra rekonstruktøren om skyldnerens forhold.